spiller-padel-vipadel

Padel er en sportsgren, der praktiseres parvis, det vil sige, at der normalt er fire spillere på banen – to mod to. Det har stor lighed med tennis, daman skal spille bolden over nettet i midten af banen og få det til at ramme modstanderens felt. Samtidig minder det om Squash, da det er tilladt at bruge banderne.

Pointsystemet er som i tennis, hvor man spiller bedst ud af tre sæt; manskal vinde seks partier med mindst to overskydende points for at vinde et sæt. Hvis hvert par har vundet et sæt, vil reglerne for tie-break blive anvendt i det tredje sæt.

En padelbane er 10×20 m, det vil sige ca halv størrelse af en tennisbane. Banen består af en rammekonstruktion af glas og trådnet samt et underlag af kunstgræs og sand. Boldene der bruges i Padel ligner tennisbolde, men er blødere, og man spiller med et bat med en hård overflade uden strenge.

I Padel skal man ikke hele tiden bukke sig ned efter bolden. Der er færre tabte bolde, da man bruger banderne. Det gør, at man hurtigt kan få glæde af at spille Padel, uden at have den store tekniske kunnen. Alle kan spille Padel, det er nemt at lære og en sportsgren for alle aldre