Dansk Padel forbund lander historisk aftale med Vipadel

Dansk Padel Forbund (DPF) og Vipadel har indgået en aftale som betyder, at Vipadel, der er førende indenfor etablering af padelbaner, de næste tre år vil være officiel baneleverandør for DPF.

Padelsporten er kommet for at blive. For bare tre år siden kendte næsten ingen til sporten i Danmark,
men med tæt på 1000 etablerede baner og estimeret over 100.000 aktivt spillende, har sporten for alvor bidt sig fast i danskernes bevidsthed.
”Hos Dansk Padel forbund ser vi med begejstring frem imod samarbejdet med Vipadel. Vipadel passer perfekt ind i den profil, vi ønsker vores fremtidige samarbejdspartnere skal have. De er et 100% dansk baseret firma, som også lægger stor vægt på kvalitet og bæredygtighed. Derudover arbejder de, som os, benhårdt på at udbrede kendskabet til padel i Danmark” Udtaler Kristoffer Jørgensen, Sekretariatschef i Dansk Padel Forbund.
Samarbejdet kommer til at betyde, at Vipadel de næste tre år vil være officiel baneleverandør for DPF.
”Hos Vipadel er vi både stolte og beærede over, at DPF har valgt netop os som officiel baneleverandør.
Vi vil gøre vores yderste for at leve op til tilliden, og vi ser enormt frem til samarbejdet.
Forhåbentlig kan vi i fællesskab være med til at gøre padel til den folkesport, den virkelig fortjener at blive.” Udtaler Thomas Holm, Head of Sales i Vipadel.

Vipadel er et dansk padelfirma, der er specialiseret indenfor etablering af baner, servicering og udskiftning af græs. Firmaet har de seneste år oplevet en kraftig vækst og forventer en estimeret omsætning på 35 mio. i indeværende år. For yderligere oplysninger kontakt Thomas Holm, Head of Sales i Vipadel på telefon: 26708566, mail: holm@vipadel. dk eller Sekretariatschef hos Dansk Padel Forbund, Kristoffer Jørgensen på telefon: 26809760, mail: kj@danskpadelforbund.dk

Klik her på linket for at læse hele artiklen:

https://vipadel.dk/wp-content/uploads/sites/2/2023/01/Dansk_Padel_Forbbund_Vipadel.pdf